Alt i LED belysning til sport og idræt
Luminex tilbyder en række forskellige ideelle løsninger til sportsbelysning. Det kan dreje sig om alle tænkelige idrætsgrene, der udøves i sportshaller hvor der ofte er højt til loftet. Det kan være tennis, bordtennis, badminton, basket, håndbold osv.
Uanset sportsgrenen er der brug for en effektiv belysning, der ikke blænder, og som kan reguleres efter den individuelle aktivitet. Især når spillet går hurtigt er lyset af stor betydning både for spillere, dommere og publikum.
Sportslamper og boldtest
I en sportshal er der krav om, at sportsarmaturet skal være ekstra modstandsdygtigt over for boldkast. De armaturer der skal bruges i sportshaller testes iht. VDE 0710-13. Standardtesten er bestået når armaturet kan modstå 36 skud fra en håndbold, diameter 187 mm i tre forskellige retninger med 60 km/t, uden at dele går løs eller det påvirker IP-klassificeringen.
Vores Leone sport har mange forskellige belysningsmuligheder der er optimeret til sportshaller. Den lange levetid betyder et minimum af vedligeholdelse over tid.
Optimal sportsbelysning
For at få et optimalt sportsbelysningsanlæg, så er det nødvendigt at kende til evt. krav, der stilles til belysningsanlægget. Det kan f.eks. være et krav om højere antal lux. Hvis der ikke er særlige krav, så bør DS/EN 12193 altid overholdes. Det sikrer at sportsbelysningen er jævnt fordelt og giver sikkerhed for at brugerne af området, ikke bliver blændet af lyset.
Det er desuden også vigtigt at overveje om der er naboer der skal tages hensyn til, ift. om de bliver generet af lyset. Luminex udarbejder altid en lysberegning, for at kontrollere der ikke er spildlys når den nye sportsbelysning installeres.
Montering af sportsbelysning
Mere og bedre lys på banen er ofte en rigtig god investering. Man skal blot være opmærksom på flg.
Hvis sportsbelysningen skal installeres på eksisterende master, så er det vigtigt at undersøge hvor meget masterne kan bærer. LED projektører er typisk tungere ende de lamper der skal erstattes. Skal der monteres nye master, skal kommunen inddrages for at kravene til de nye master overholdes.
SPORT
-
Butik og detail
Leonardo
-
Facade
Marita Asymmetrisk
-
Industrilamper
Byggeplads
-
Industri
Leone
-
Facade
Gino
-
Facade
Luciano
-
Facade
Marita Symmetrisk
-
Industri
ROBUST
-
Arbejdsbelysning
HERO
Hvilken IP / kapslingsklasse skal sportslamper have?
I kategorien sportslamper er der mange forskellige typer af lamper. De bliver udsat for vind og vejr nogle mere end andre, hele året rundt. Derfor: Det er lampens formål og ikke mindst dens placering, der afgør, hvilken IP (Ingress Protection) eller kapslingsklasse den skal have.
For eksempel IP20, IP44 eller måske IP65. Den gadelampe, der står langs en åben parkeringsplads, have en helt anden beskyttet elektronik og være lavet af et helt andet materiale, end den lampe, der står på en overdækket terrasse og kun kender til let støvregn.
Det første tal fortæller om graden af beskyttelse mod fremmedlegemer. Det andet tal om beskyttelsen mod fugt. Nedenfor i tabellen kan du se, hvilket tal der står for hvad:
IPX4 | Beskyttelse mod fremmedlegemer |
0 | Ikke beskyttet |
1 | Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 50 mm eller mere |
2 | Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 12,5 mm eller mere |
3 | Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 2,5 mm eller mere |
4 | Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 1 mm eller mere |
5 | Støvskærmet |
6 | Støvtæt |
IP4X | Beskyttelse mod vand |
0 | Ikke beskyttet |
1 | Beskyttet mod vanddråber |
2 | Beskyttet mod vanddråber ved hældning på maksimalt 15 grader |
3 | Beskyttet mod regn |
4 | Beskyttet mod vandsprøjt |
5 | Beskyttet mod vandstråler |
6 | Beskyttet mod kraftige vandstråler |
7 | Beskyttet mod følgerne af forbigående nedsænkning i vand |
8 | Beskyttet mod følgerne af langvarig nedsænkning i vand |
Hvad fortæller IK-klassificeringen?
IK-KLASSIFICERING-SLAGFASTHED
En lampes modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger såsom slag eller stød klassificeres ved hjælp af en IK-klasse.
Skalaen går fra IK00 til IK10. Hvor IK00 yder ingen særlig beskyttelse mod ydre påvirkninger, men en lampe, som klassificeres med IK10 skal derimod kunne tåle et direkte slag på 20 joule, som i praksis omtrent svarer til en 2 kg tung kugle, der slippes fra en højde på én meter. Denne klassificering er relevant, hvis lampen skal stå i områder, hvor den er ekstra udsat både i forhold til hærværk men også hvis den bliver ramt af værktøj, maskiner og produkter.
IK | IK01 | IK02 | IK03 | IK04 | IK05 | IK06 | IK07 | IK08 | IK09 | IK10 |
Joule | 0,14J | 0,2J | 0,35J | 0,5J | 0,7J | 1J | 2J | 5J | 10J | 20J |
Vores udendørslamper fås også med sensor og dæmp funktion. Det gør at de udvendige lamper ikke bruger mere strøm end højst nødvendigt. De enten tænder når sensoren mærker bevægelse eller udendørslampen lyser kraftigere når der er bevægelse. De er derfor ikke helt slukket, men giver et svagt lys, der gør at området er delvist oplyst. Der med sparer man på penge på elregningen. Alle udendørslamper fra vores sortiment er med LED, da det giver længere levetid, brugere mindre energi og så tænder de med det samme.
Mange af vores udendørslamper findes i forskellige varianter. Derved kan man få samme lampe men monteret på, væg, mast eller loft.
Vi vejleder dig
Til sportsbelysning har Luminex produkterne og deltager gerne i projektering og rådgivning. Kontakt os eller kom forbi vores showroom i Horsens eller Rødovre og se hvad vi kan gøre for dit projekt. Vores belysningsrådgivere står klar til at hjælpe dig. Ring på 76 26 67 00 eller udfyld kontaktformularen nederst på siden.