Gadebelysning
LED gadebelysning i forskellige udformninger
Luminex udbyder en serie af LED gadearmaturer fra markedets førende producenter med fokus på kvalitet i både udførelse, funktioner og energieffektivitet. Designet af disse vejlamper er elegant og moderne, så det vil passe flot ind i et hvert byområde. Serien af gadebelysning fra Luminex dækker fra 30 W til 250 W og fås i to forskellige hustyper, i forskellige farvetemperaturer fra 2700 til 6000 Kelvin samt med forskellige muligheder for automatisk dæmpning og lysvinkel. Gadearmaturerne kan monteres på byens eksisterende master, lodrette som vandrette, og kan operere i alt fra -40 til +50 grader.
Stort udvalg af LED gadearmaturer.
Alle modeller af LED gadebelysning fra Luminex har et unikt og tidssvarende udseende, en hårdfør opbygning og en række avancerede funktioner, der gør dem særdeles fordelagtige som belysning til veje og stier sammenlignet med traditionel belysning til formålet. Denne teknologisk højtudviklede belysningstype er yderst omkostningseffektiv. Det brede udvalg af vejarmaturer hos Luminex giver mulighed for at finde den helt rigtige belysning til et hvert individuelt byområde med krav til effektivt og fleksibelt lys.
Gadebelysning med en lang række fordelagtige kvaliteter
Luminex gadelamper imponerer med mange forskellige kvalitetsfunktioner og –specifikationer og kan leveres i såvel klasse I som klasse II. De giver et jævnt, ensartet og effektivt lys til et stort område uden at blænde. De fås desuden med mulighed for tidsstyret dæmpning og styring med sensor. Det giver en meget nøjagtig tilpasning til aktiviteten på vejene, hvor armaturerne installeres. Gadearmaturerne har en lang levetid på op til 50.000 timer, og det skyldes både den energieffektive driver og det robuste aluminiumshus om lyskilden, der giver optimal varmeafledning og beskyttelse.
Erstat med fordel traditionel med moderne belysning
Det kan ofte være en økonomisk meget fordelagtig løsning at skifte fra traditionel belysning til LED belysning som LED gadearmaturer fra vores sortiment. LED kan nemlig give markante besparelser på energiforbruget i forhold til traditionelle lyskilder. Oplagte steder for installation af LED gadelamper er ved trafikveje, boligveje, fortove, sportspladser, industrianlæg mm., og de fungerer som en optimal erstatning af fx højttrykskviksølvlamper, højttryksnatriumlamper og halogenlamper. Skifter du til LED belysning ved veje, vil du opnå en mere ressourceeffektiv, miljøvenlig løsning, der kræver minimal vedligeholdelse.
Produkter til gade
-
Cariboni
Sigma Street
-
Cariboni
Agathos
-
Cariboni
Kono Zoom Mast
-
Cariboni
Spoon System Small
-
Cariboni
Koinè
-
Cariboni
Volta
-
Gadebelysning
Ubago
-
Gadebelysning
Ubaldo
-
Cariboni
Dual mast
-
Cariboni
Big Link mast
-
Cariboni
Ypsilon top
-
Cariboni
Ypsilon mast
-
Cariboni
Flat Link mast
-
Cariboni
Kairos mast
-
Cariboni
Poli
Overvejelser før valg af belysning
Valget af gadelamper i et belysningsprojekt indebærer flere overvejelser for at sikre, at den valgte belysning opfylder projektets behov og bidrager positivt til omgivelserne. Her er nogle vigtige faktorer at overveje:
Identificer projektets formål og de specifikke belysningsbehov. Skal belysningen forbedre trafiksikkerheden, skabe en æstetisk atmosfære eller tjene som sikkerhedsbelysning? Dette vil påvirke valget af lamper og deres placering.
Definér det ønskede belysningsniveau for området. Dette vil afhænge af områdets funktion og sikkerhedskrav. Trafikerede veje vil kræve højere lysstyrke end fodgængerområder.
Tænk over belysningens æstetiske virkning. Lamperne skal passe til områdets arkitektur og udstråle den ønskede stemning om natten.
Betragt omgivelserne omkring lamperne. Er der træer, bygninger eller andre forhindringer, der kan påvirke belysningens spredning? Overvej også omkringliggende lysforhold, såsom øvrig belysning i nærheden.
Tænk på behovet for at minimere lysforurening og sikre, at belysningen ikke forstyrrer det omgivende miljø.
Vurder projektets budget og omkostninger i forbindelse med valget af gadelamper. Nogle avancerede lamper kan være dyrere i anskaffelse, men kan spare penge på lang sigt gennem lavere energiforbrug og vedligeholdelse.
Sørg for, at de valgte lamper opfylder de nødvendige sikkerhedsstandarder og er velegnede til installation i offentlige områder.
Ved at tage hensyn til disse faktorer vil du være bedre rustet til at træffe en informeret beslutning om valg af gadelamper til dit belysningsprojekt. Det er altid en god idé at konsultere belysningseksperter som Luminex for at sikre, at dit valg passer til projektets specifikke behov.
Hvilken IP / kapslingsklasse skal vej og park lamper have?
I kategorien vej- og parkbelysning er der mange forskellige typer af lamper. De bliver udsat for vind og vejr nogle mere end andre, hele året rundt. Derfor: Det er lampens formål og ikke mindst dens placering, der afgør, hvilken IP (Ingress Protection) eller kapslingsklasse den skal have.
For eksempel IP20, IP44 eller måske IP65. Den gadelampe, der står langs en åben parkeringsplads, have en helt anden beskyttet elektronik og være lavet af et helt andet materiale, end den lampe, der står på en overdækket terrasse og kun kender til let støvregn.
Det første tal fortæller om graden af beskyttelse mod fremmedlegemer. Det andet tal om beskyttelsen mod fugt. Nedenfor i tabellen kan du se, hvilket tal der står for hvad:
IPX4 | Beskyttelse mod fremmedlegemer |
0 | Ikke beskyttet |
1 | Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 50 mm eller mere |
2 | Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 12,5 mm eller mere |
3 | Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 2,5 mm eller mere |
4 | Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 1 mm eller mere |
5 | Støvskærmet |
6 | Støvtæt |
IP4X | Beskyttelse mod vand |
0 | Ikke beskyttet |
1 | Beskyttet mod vanddråber |
2 | Beskyttet mod vanddråber ved hældning på maksimalt 15 grader |
3 | Beskyttet mod regn |
4 | Beskyttet mod vandsprøjt |
5 | Beskyttet mod vandstråler |
6 | Beskyttet mod kraftige vandstråler |
7 | Beskyttet mod følgerne af forbigående nedsænkning i vand |
8 | Beskyttet mod følgerne af langvarig nedsænkning i vand |
Hvad fortæller IK-klassificeringen?
IK-KLASSIFICERING-SLAGFASTHED
En lampes modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger såsom slag eller stød klassificeres ved hjælp af en IK-klasse.
Skalaen går fra IK00 til IK10. Hvor IK00 yder ingen særlig beskyttelse mod ydre påvirkninger, men en lampe, som klassificeres med IK10 skal derimod kunne tåle et direkte slag på 20 joule, som i praksis omtrent svarer til en 2 kg tung kugle, der slippes fra en højde på én meter. Denne klassificering er relevant, hvis lampen skal stå i områder, hvor den er ekstra udsat både i forhold til hærværk men også hvis den bliver ramt af værktøj, maskiner og produkter.
IK | IK01 | IK02 | IK03 | IK04 | IK05 | IK06 | IK07 | IK08 | IK09 | IK10 |
Joule | 0,14J | 0,2J | 0,35J | 0,5J | 0,7J | 1J | 2J | 5J | 10J | 20J |
Vores park- og vejbelysning fås også med sensor og dæmp funktion. Det gør at de udvendige lamper ikke bruger mere strøm end højst nødvendigt. De enten tænder når sensoren mærker bevægelse eller udendørslampen lyser kraftigere når der er bevægelse. De er derfor ikke helt slukket, men giver et svagt lys, der gør at området er delvist oplyst. Der med sparer man på penge på elregningen. Alle udendørslamper fra vores sortiment er med LED, da det giver længere levetid, brugere mindre energi og så tænder de med det samme.
Mange af vores udendørslamper findes i forskellige varianter. Derved kan man få samme lampe men monteret på, væg, mast eller loft.
Vi vejleder dig
Til belysning af alle de nævnte områder, har Luminex produkterne og deltager gerne i projektering og rådgivning. Kontakt os eller kom forbi vores showroom i Horsens eller Rødovre og se hvad vi kan gøre for dit projekt. Vores belysningsrådgivere står klar til at hjælpe dig. Ring på 76 26 67 00 eller udfyld kontaktformularen nederst på siden.