Udendørslamper

Kategorier

Farvetemperatur -

IK Klasse -

IP Klasse -

Kapslingsklasse -

Leverandør -

Styring -

Udendørs belysning

Udendørs belysning kan være mange løsninger. Gælder det veje og stier er der lov krav der beskriver belysningen som skal følges. Er det parker og pladser eller ved virksomheder, kan der være ønske om individuelle løsninger, der skaber en stemning eller er med til at understøtte arkitekturen og området. Luminex kan løse alle opgaverne.

Ved store pladser som lagerhaller m.v. hvor lastbiler og truck færdes, skal belysningen tilgodese, at chaufførerne kan manøvre rundt på en sikker måde uden blænding. Her vil høje master på 12 til 18 meter med effektive projektører sikre, at pladsen er jævnt belyst. Der kan være supplement, af mindre asymmetriske projektører monteret på facader over porte. Her er det særligt vigtig, at disse projektører har den rette optik der kaster lyset ud, hvor det skal bruges og sikrer et minimum af blænding.

På parkeringsarealer ved virksomheder eller boliger anvendes typisk master på ca. 4 meter eller pullerter. Placering vil være i kanten af parkeringsarealerne og de anvendte gadelamper vil, afhængig af placeringen lyse symmetrisk rundt om lampen eller asymmetrisk på langs eller tværs af parkerings arealet. Ved boliger er det særligt det vigtig, at lyset ikke er generende ind i boligen. Dette sikres ved, at gadelamperne har en asymmetrisk optik og hvis der anvendes pullerter, at disse er afskærmet ind mod boligerne.

På offentlige veje og stier gælder særlige regler for lux, blænding og jævnhed. Vi har belysninger der kan tilgodese disse krav.

På pladser og parkområder kan der ved anvendelse af master med spot, pullerter og jordspot skabes helt unikke lys stemninger som giver en individuel belysning af området.

Gadelamper
Læs mere om gadelamper og se vores udvalg her.

Pullert
Læs mere om pullerter og se vores udvalg her.

LED projektører
Læs mere om LED projektører og se vores udvalg her.

Hvilken IP / kapslingsklasse skal udendørslamper have?

I kategorien udendørslamper er der mange forskellige typer af lamper. De bliver udsat for vind og vejr nogle mere end andre, hele året rundt. Derfor: Det er lampens formål og ikke mindst dens placering, der afgør, hvilken IP (Ingress Protection) eller kapslingsklasse den skal have.

For eksempel IP20, IP44 eller måske IP65. Den gadelampe, der står langs en åben parkeringsplads, have en helt anden beskyttet elektronik og være lavet af et helt andet materiale, end den lampe, der står på en overdækket terrasse og kun kender til let støvregn.

Det første tal fortæller om graden af beskyttelse mod fremmedlegemer. Det andet tal om beskyttelsen mod fugt. Nedenfor i tabellen kan du se, hvilket tal der står for hvad:

IPX4 Beskyttelse mod fremmedlegemer
0 Ikke beskyttet
1 Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 50 mm eller mere
2 Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 12,5 mm eller mere
3 Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 2,5 mm eller mere
4 Beskyttet mod faste fremmedlegemer på 1 mm eller mere
5 Støvskærmet
6 Støvtæt
IP4X Beskyttelse mod vand
0 Ikke beskyttet
1 Beskyttet mod vanddråber
2 Beskyttet mod vanddråber ved hældning på maksimalt 15 grader
3 Beskyttet mod regn
4 Beskyttet mod vandsprøjt
5 Beskyttet mod vandstråler
6 Beskyttet mod kraftige vandstråler
7 Beskyttet mod følgerne af forbigående nedsænkning i vand
8 Beskyttet mod følgerne af langvarig nedsænkning i vand

Hvad fortæller IK-klassificeringen?

IK-KLASSIFICERING-SLAGFASTHED

En lampes modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger såsom slag eller stød klassificeres ved hjælp af en IK-klasse.
Skalaen går fra IK00 til IK10. Hvor IK00 yder ingen særlig beskyttelse mod ydre påvirkninger, men en lampe, som klassificeres med IK10 skal derimod kunne tåle et direkte slag på 20 joule, som i praksis omtrent svarer til en 2 kg tung kugle, der slippes fra en højde på én meter. Denne klassificering relevant, hvis lampen skal stå i områder, hvor den er ekstra udsat både i forhold til hærværk men også hvis den bliver ramt af værktøj, maskiner og produkter.

IK IK01 IK02 IK03 IK04 IK05 IK06 IK07 IK08 IK09 IK10
Joule 0,14J 0,2J 0,35J 0,5J 0,7J 1J 2J 5J 10J 20J

Vores udendørslamper fås også med sensor og dæmp funktion. Det gør at de udvendige lamper ikke bruger mere strøm end højst nødvendigt. De enten tænder når sensoren mærker bevægelse eller udendørslampen lyser kraftigere når der er bevægelse. De er derfor ikke helt slukket, men giver et svagt lys, der gør at området er delvist oplyst. Der med sparer man på penge på elregningen. Alle udendørslamper fra vores sortiment er med LED, da det giver længere levetid, brugere mindre energi og så tænder de med det samme.
Mange af vores udendørslamper findes i forskellige varianter. Derved kan man få samme lampe men monteret på, væg, mast eller loft.

Vi vejleder dig

Til belysning af alle de nævnte områder, har Luminex produkterne og deltager gerne i projektering og rådgivning. Kontakt os eller kom forbi vores showroom i Horsens eller Rødovre og se hvad vi kan gøre for dit projekt. Vores belysningsrådgivere står klar til at hjælpe dig. Ring på 76 26 67 00 eller udfyld kontaktformularen nederst på siden.

Nyhedsbrev

Lys er ikke bare lys. Den optimale løsning tager både hensyn til økonomi, miljø, design og ikke mindst, hvordan lyset skal benyttes og af hvem.
I vores nyhedsbrev vil du modtag nyheder om seneste projekter, både nybyggeri og renoveringer hvor der er taget højde for medarbejdertrivsel og økonomien.
Når vi tilføjer et nyt produkt i vores sortiment samt info om hverdagen i huset LUMINEX, det vil vi også rigtig gerne dele med dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret. Du kan til hver en tid framelde dig igen.