Køle-fryse lager – ca. 10.000 m2

Det primære belysningsanlæg i køle-fryse lagerne, er udført med Luminex LINIA skinnesystem.

Med temperaturer ned til -25° i fryselagerne har Luminex udviklet nyt LINIA armatur, specielt egnet til de lave temperaturer.

I reolgangene er LINIA systemet, i visse områder, installeret i 12 meters højde og der er anvendt armaturer med ekstra dybdestrålende lysoptik, således der opnås de ønskede krav på 200 lux ved gulv samt 100 lux midt på reolvægge.

Watt pr. m2 er helt nede på et gennemsnit omkring 3W, hvilket mindsker energiforbruget markant på den installerede effekt, men også på nedkølingseffekten.

 

Kontor og velfærd – 4000 m2

Kontorbelysningen er udført med det eksklusive armatur, LEDGO Cirkulær for indbygning, i dette tilfælde udført til Dampa loft.

Armaturerne er malet og tilpasset loftfarven og giver et behageligt, samt blændfrit lys, med et meget lavt energiforbrug.

 

Udendørsbelysning – ca. 50.000 m2

Primære vendepladser, transitområder samt af- og pålæsningspladser, oplyses til ca. 15 lux med NEWTON LED projektører på 10 m. master.

Tilkørselsveje og p-pladser belyses med den elegante Kalos i hhv. rundsymmetrisk, samt asymmetrisk lysoptik afhængig af placering.

Arkitekt:        AMATECH

Entreprenør:  AMATECH

El-Ingeniør:   Alectic

El-installatør: Lillegården El A/S

Luminex har designet og leveret en total LED løsning til den nye fryse og logistik lagercentral hos Hørkram - Århus.

Anlægget er på mere end 14000 m2 og omhandler primært køle-fryse faciliteter, samt større kontor og velfærdsområder.

Ligeledes omhandler projektet et komplet nyt udendørsbelysningsanlæg til sluse/port området, transit og vendepladser, samt belysning af tilkørsels og p-pladser.

Overalt er belysningen udført i kelvin temperatur 4000.